”Beboerne på asylcenteret er psykisk hårdt medtaget. De holder sig meget for sig selv” fortæller Lars Vestergaard, afdelingsleder på Ranum Asylcenter.

Af Ida Hauge Oberbossel

Selvom mange af beboerne på Ranum Asylcenter giver udtryk for, at de keder sig på asylcenteret, er det ikke på grund af manglen på aktivitetstilbud. På asylcenteret har de et aktivitetscenter med TV-stue, bordtennis, billardbord, bordfodbold og fitness. Derudover har byen også et Multikultur Center, som har indendørshaller, fitness, et lille bibliotek, udendørs atletikbane, beachvolley, bålsted og meget mere. Her holder adskillige sportsklubber til, og alt sammen er noget beboerne har mulighed for at benytte sig af. Det er der dog ikke særlig mange, der gør.

Noget har ændret sig 
Både afdelingsleder på Ranum Asylcenter Lars Vestergaard, centerleder Lars Borregaard og træner i Asylligaen Marc Tørring Jensen melder, at centrets nuværende beboere holder sig mere for sig selv end holdet inden dem.

”Beboersammensætningen har ændret sig. Før havde vi mange unge mænd der kom hertil alene. I dag har vi mest familier med børn,” fortæller Lars Vestergaard og fortsætter; ”de asylansøgere, vi modtager nu, er mere medtaget psykisk. De har haft en hård tur hertil”.

Asylligaen
Asylligaen er et aktivitetstilbud for unge, mandlige asylansøgere over 16, hvor de spiller fodboldturnering mod andre asylcentre. En liga Ranum deltog i indtil foråret 2019, hvor holdet lukkede ned efter tre år.

”Hvert år inden sæsonstart prøver vi at stille et hold, men der er ikke nok interesserede til, at vi kunne stille med et hold denne sæson,” fortæller Marc Tørring Jensen, træner for Ranums hold i asylligaen.

Marc oplevede, at asylansøgerne gennem fodbolden fik afløb for deres frustrationer, fik et frirum fra deres bekymringer og fra asylcenteret, samt fik skabt en masse venskaber.

”Det var livsbekræftende at være træner for dem. Det var vildt at se deres livsglæde på trods af det, de har været igennem. Jeg lærte virkelig, at jeg ikke skal tage noget for givet” fortæller Marc Tørring Jensen.

Det er dog ikke kun i Ranum at Asylligaen er ved at uddø.

”Det er næsten ikke flere asylcentre tilbage, så der er efterhånden kun fire hold tilbage i ligaen,” fortæller Mark Tørring Jensen. Han synes, det er ærgerligt, idet hovedsponserne Tryg og Røde Kors gjorde meget for, at asylansøgerne skulle få en god oplevelse.

”Alt blev betalt. Transport, mad, fine hoteller. Et hold fløj endda til Bornholm for at spille en kamp,” fortæller han. 

Af Roxana Zakeri og Ida Oberbossel

I Ranum bliver vi mødt af tomme gader og mange huse til salg. På hovedgaden er der to barer og en lokal Brugs. Byen har dog ikke altid været så mennesketom og stille. På Rytterbaren mindes den ældre del af betjeningen, hvordan byen i 70’erne og 80’erne var en stor handelsby. 

Ifølge Louise Falk, bartender på Rytterbaren, er der plads til alle i Ranum:

”Vi har mange skæve personligheder i Ranum, men her er plads til alle. Højtuddannede, lavtuddannede, vi er lige. Mennesker er mennesker herude,” fortæller hun og beskriver Ranum som hyggelig. En by med godt sammenhold og glade mennesker.

I 2017 ansatte Asylcenter Ranum 64-årige Bjarne Meng som kulturvejleder. Det har reduceret kriminaliteten drastisk, og lægger en dæmper på ammestuesnakken.  

Af Emilie Søndergaard

Da asylcenteret flyttede ind midt i det stille villakvarter i Ranum, spredte nervøsiteten sig hurtigt i lokalbefolkningen og forretningslivet.

Én af dem, der var bekymret for asylcenterets indflytning, var Jørgen Berg Højslet, butiksejer i Løgstør.

”Selvfølgelig har man bange anelser for, hvad der kan ske,” siger han.

I en periode oplevede hans butik i Løgstør en del problemer med kriminalitet fra asylcenteret.

”Vi har døjet rigtig meget med tyveri fra asylcenteret. Vi ved, det er nogle derfra, for vi har snuppet dem et par gange.”

Men i 2017 ansatte asylcenteret den pensionerede betjent Bjarne Meng, som såkaldt kulturvejleder, for at få bugt med problemet.

Tyveri på den ugentlige shoppingtur
Hver torsdag kører bussen fra asylcenteret i Ranum til nabobyen Løgstør. En ugentlig shopping-tur, som tydeligt kunne mærkes i handelslivet i Løgstør.

”Det var ret voldsomt på et tidspunkt. Der blev stjålet noget hver evig eneste torsdag,” fortæller Jørgen Berg Højslet.

”Men siden de har ansat Bjarne, kan vi mærke en drastisk nedgang i forhold til tyveri. Det er fordi, han er synlig i bybilledet og udviser autoritet.”

Bjarne Meng beskriver selv sit arbejde som forebyggende. Han tager med asylansøgerne i byen og lærer dem, hvordan de skal gebærde sig i Danmark. Hvad de må og ikke må.

”Jeg hjælper med alt det praktiske”
Den 64-årige Bjarne Meng tager sig ikke kun af at vejlede beboerne i asylcenteret. Med 39 år som politibetjent i bagagen, hjælper han også med alt det praktiske, i tilfælde af at der bliver begået kriminalitet. Her ser han video-overvågning, hjælper med at identificere personen, og udfylder politianmeldelsen. Og det gør folk mere trygge, fortæller han.

Lukker ned for rygtemøllen
Men næsten vigtigst af alt, maner Bjarne Meng en masse af byens rygter til jorden.

”Jeg nedlægger en masse af ammestuesnakken,” siger han.

”Ofte kommer der henvendelser til asylcenteret om folk, der mistænkes for at have lavet ballade. Men tit kan jeg heldigvis også fortælle, at det ikke er nogen herfra.”

Han forklarer, at det er en meget lille andel af beboerne på centeret, der laver ballade. Men de kan hurtigt forpurre det for alle de andre og give et dårligt rygte til asylansøgerne.

”Når man kigger på hvor mange mennesker, der er placeret på ét sted, og hvor mange forskellige kulturer de kommer fra, synes jeg ikke, at der er meget kriminalitet.”

Beboerne i asylcenteret har også selv interesse i at bibeholde freden i området. Præcis ligesom lokalbefolkningen vil de selvfølgelig gerne bo et trygt og rart sted, forklarer han.